LGBTQI+
Jeg arbejder med nogle bestemte minoriteter i samfundet, også omtalt som LGBTQI-befolkningen. Forkortelserne er engelske, og står for Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Queer og Intersex. Ofte bliver forkortelserne brugt som et samlebegreb for en meget divers gruppe mennesker.
Misforståelser
Der er mange misforståelser omkring hvad det vil sige at være lesbisk, bøsse, biseksuel eller intersex, og for flertallet af heteroseksuelle i samfundet eksisterer disse grupper kun i randen af samfundet. De seneste årtier er der heldigvis kommet mere fokus på disse grupper, selvom det ofte er i form af stereotyper. Alt for mange bliver desværre ramt af hate-crimes.
Transkønnet
Mit hjerte banker også for de transkønnede. Det, at være transkønnet, vil ganske kort sige at være det ene køn indeni, men det andet køn udenpå. Altså en kvinde, der er født ind i en mands krop, eller omvendt. Denne begrænsede og binære beskrivelse dækker langt fra alle. Transpersoner er specielt udsatte, og mange lever skjult. Når de endelig opsøger hjælp, oplever de tit ikke at kunne få den, fordi andre ikke er oplyste omkring hvad det vil sige at være transkønnet. Det håber jeg at kunne yde et lille bidrag til at ændre på.
Læs en artikel jeg har skrevet om transkønnede.
Læs et citat af mig om ikke at sygeliggøre transpersoner.
Lyt til en P1 debat med bl.a. mig om transkønnede børn og unges rettigheder.
I denne video forklarer jeg, hvad det vil vil sige at være transkønnet.